1.1 Denne aftale er en juridisk aftale mellem den person, det firma eller den organisation (”Brugeren”) som har licenseret et software produkt (”Produkt” eller ”Produktet”) og Kala ApS (”Licensgiveren” eller ”Applikationsudbyderen”). Produktet må kun anskaffes gennem Apple’s software distributions platform (”App Store”), og gennem Google’s software distributions platform (”Google Play Store”) og gennem Applikationsudbyderens officielle hjemmeside.
1.2 Ved at installere og/eller benyttet ethvert Produkt udbudt af Licensgiveren, bekræfter og accepterer Brugeren denne aftale, og Brugeren indvilliger i at blive bundet til vilkårene i denne aftale. Disse standardvilkår vedrører kun de Produkter som er udbudt af Licensgiveren, uanset om andet software eller platforme er refereret eller beskrevet heri. Produkterne som indgår i denne aftale er kun licenseret, og ikke solgt, til Brugeren og kun til brug under vilkårene i denne aftale. Licensen til brug af produktet er ikke eksklusiv. Applikationsudbyderen forbeholder alle rettigheder som ikke eksplicit er givet til Brugeren. Produktet som er underlagt denne licens, referes til som den ”Licenserede Applikation”.
2.1 Licensen som er givet til Brugeren for den Licenserede Applikation af Applikationsudbyderen er begrænset til en uoverdragelig licens, som kun må bruges på brugerens Enheder som Brugeren ejer eller kontrollerer. Denne licens giver ikke Brugeren ret til at anvende Applikationen på enheder som denne ikke ejer eller kontrollerer, og Brugeren må ikke distribuere den Licenserede Applikation til andre.
2.2 Brugeren må ikke udleje, udlåne, låne, sælge, redistribuere eller sublicensere den Licenserede Applikation. Brugeren må ikke kopiere (medmindre eksplicit tilladelse fra Licensgiveren foreligger), dekompilere, udføre reverse engineering, skille ad, forsøge at udvinde kildekoden af, modificere eller lave afledte værker af den Licenserede Applikation, opdateringer eller dele heraf. Forsøg på dette er brud på Applikationsudbyderens rettigheder. Disse vilkår gælder også enhver opdatering som Applikationsudbyderen udsender til dette produkt, medmindre disse opdateringer har særskilte vilkår tilknyttet, i hvilket tilfælde at de særskilte vilkår gælder.
3.1 Brugeren accepterer at Applikationsudbyderen kan opsamle og bruge teknisk data og relateret information, inklusiv men ikke begrænset til information om Brugerens enheder, system og software, som bruges til at facilitere opgraderinger, forbedre produktet, produkt support eller andre ydelser. Applikationsudbyderen må bruge disse data, så længe det er i en form som ikke personligt identificerer Brugeren.
4.1 Denne aftale gælder indtil den opsiges af Brugeren eller Applikationsudbyderen. Brugerens rettigheder under denne licens vil automatisk ophøre, hvis Brugeren ikke overholder alle vilkårene i aftalen. Ved aftalens ophør skal brugeren destruere alle kopier, hele eller delvise, af den Licenserede Applikation.’
5.1 Brugen af den licenserede Applikation kræver internetadgang. Eventuelle udgifter til internet eller teleudbyder, er ikke en del af den Licenserede Applikation, og det er Brugeren selv der afholder disse omkostninger til 3. part.
5.2 Applikationsudbyderen er ikke ansvarlig for det data eller de links som brugeren selv indtaster eller på anden vis tilføjer eller modificerer i systemet, og brug af den Licenserede Applikation sker på Brugerens eget ansvar.
5.3 Brugeren accepterer at den Licenserede Applikation kan indeholde materiale som er omfattet af intellektuelle rettigheder eller andre love, inklusive men ikke begrænset til ophavsret, og brugeren indvilliger i ikke at bruge disse informationer på måder som ikke er tilladt ifølge loven eller vilkårene.
5.4 Applikationsudbyderen forbeholder sig ret til at modificere og opdatere den Licenserede Applikation.
6.1 Brugeren er forpligtet til straks og senest 14 dage efter modtagelsen af en Produktet at foretage kontrol af Produktet samt at undersøge denne for eventuelle mangler.
6.2 Konstaterer Brugeren eller burde Brugeren have konstateret fejl og mangler ved Produktet, der var tilstede på leveringstidspunktet, skal Brugeren straks skriftligt reklamere til Applikationsudbyderen med specifikation af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt i overensstemmelse med det her beskrevne, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet.
6.3 Applikationsudbyderens ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til efter Applikationsudbyderens valg enten at foretage afhjælpning af manglen eller foretage omlevering. Såfremt Applikationsudbyderen foretager omlevering eller afhjælpning, er Brugeren uberettiget til at hæve aftalen eller kræve erstatning eller anden kompensation som følge af manglen (forsinkelse anses ikke at foreligge under disse omstændigheder).
6.4 Såfremt Applikationsudbyderen meddeler ikke at kunne foretage afhjælpning eller omlevering, er Brugeren berettiget til at hæve aftalen.
6.5 Applikationsudbyderen ansvar omfatter under ingen omstændigheder skader, som ikke kunne forudses på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Applikationsudbyderens ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 1/3 af den aftalte kontraktsum (hvis tale om en ydelse, da excl. materialer), idet Applikationsudbyderens samlede maksimale erstatningsansvar dog aldrig kan overstige DKK 10.000,00.
6.6 Applikationsudbyderen hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for følgeskader eller indirekte tab som f.eks. driftstab, tidstab, avancetab, konsekvenstab, tab af goodwill, manglende opnåelse af forventede besparelser m.v.
6.7 Applikationsudbyderen er berettiget til at lade afhjælpning henholdsvis omlevering udføre af servicepartnere.
6.8 Applikationsudbyderen er ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, som skyldes fejl eller forsømmelser hos Applikationsudbyderens underleverandører eller i øvrigt er begrundet i underleverandørs forhold. I det omfang Applikationsudbyderen måtte have et berettiget krav hos en underleverandør, transporterer Applikationsudbyderen herved dette krav til Brugeren, således at Brugeren er forpligtet til at rette sit krav direkte mod underleverandøren.
7.1 Nærværende aftale er undergivet dansk ret, og en eventuelle tvister skal løses ved retten i Aarhus som aftalt værneting.