Kalas integration til Microsoft Outlook gør det nemmere at få dine aftaler fra Kala vist direkte i din Outlook-kalender. På den måde kan du samle dine aftaler og bevare overblikket over din kalender uden at skulle oprette dem flere steder.
Er ovenstående noget, der fanger din interesse, så bør du læse mere om mulighederne.
Simpel integration med Microsoft Outlook
Kala kan integreres med en lang række systemer, heriblandt Microsoft Outlook.
Med integrationen kan aftaler fra Kala automatisk synkroniseres til Microsoft Outlook. Du planlægger dine aftaler i Kala, hvorefter de bliver vist i din Outlook-kalender. Dermed slipper du for manuelt at oprette de samme aftaler begge steder.
Kala har sørget for, at du automatisk kan:
- Synkronisere aftaler fra Kala til Microsoft Outlook
- Få dine Kala-aftaler vist i din Outlook-kalender
- Samle dine aftaler i ét kalenderoverblik
App’en byder på høj brugervenlighed og kan tilmed tilgås via iOS og Android-enheder. Det er dermed muligt at have dine Kala-aftaler tilgængelige i Outlook, når du er på farten.
Benytter du dig af vores integration med Microsoft Outlook, slipper du for manuelt at overføre dine aftaler til din kalender. Det reducerer det administrative arbejde og gør det lettere at holde kalenderen opdateret.
Kala og Microsoft Outlook
Microsoft Outlook er et glimrende værktøj til at planlægge projekter og møder. Med integrationen får du dine aftaler fra Kala direkte ind i Outlook, så de er tilgængelige i din kalender.
Når du planlægger en ny aftale i Kala, kan du selv angive, om aftalen skal være fakturerbar eller ej. Foretager du efterfølgende ændringer i aftalen i Kala, bliver disse ligeledes synkroniseret til Outlook.
Integrationen fungerer fra Kala til Outlook, og ændringer foretaget i Outlook synkroniseres derfor ikke tilbage til Kala.
Kontakt os for at høre mere om integrationen med Microsoft Outlook. Det er nemt at komme i gang.